Travel Agency

Climb that mountain
kontaktforside

travel gallery

photo 1
photo 2
photo 3

 

Mine holdninger og synspunkter.

Perspektiv i den sociale indsats

På socialområdet er forebyggelse sund fornuft både af menneskelige og økonomiske hensyn. Vi skal så vidt muligt undgå, at mennesker kommer i svære sociale problemer.

Derfor vil Radikale Venstre prioritere forebyggelse langt højere i den kommende byrådsperiode.

Tidlig og bedre støtte til familier med særlige behov

Forældre i udsatte og svage familier er ofte selv vokset op i tilsvarende svagt fungerende familier. Den sociale arv, som gives videre til børnene, er meget stærk.

Der gøres en meget stor indsats – både personalemæssigt og økonomisk – for at afbøde konsekvenser af denne arv, som gives videre til børnene; men vi må erkende at statistikkerne for succes på området ikke er opløftende.

Vi ser, at de utroligt mange ressourcer vi afsætter på familieområdet ikke grundlæggende løser disse familiers problemer på lang sigt.

Vi gør rigtigt meget allerede i dag, men der er behov for nytænkning på området.

Den tidlige opsøgende tværfaglige indsats overfor børn i familier med svag social baggrund skal intensiveres. Indsatsen skal iværksættes og koordineres områdevis (f.eks. skoledistrikter).

Voksenhandicapområdet.

Radikale Venstre har i den forløbne byrådsperiode i Socialudvalget i praksis vist, at voksenhandicapområdet, som kommunen overtog fra amtet, ikke er blevet nedprioriteret, som mange frygtede. Tværtimod er der fra første budget tilført mange ekstra ressourcer. Det er nogle af samfundets svageste borgere, vi her taler om, og der var stor frygt hos brugere og pårørende, for at kommunen ikke magtede at løfte opgaven. Det har været meget vigtigt for Radikale Venstre at vise, det magtede vi. Og det skal vi forsat vise.

Tænk hvis …

… vi målbevidst satsede meget mere på forebyggelse, så der ikke skulle repareres senere.

… vi ansatte en børneombudsmand/-advokat som sikrer, at der holdes specielt fokus på børnene.

… vi sikrede, at løsninger for familierne laves i et reelt tværfagligt samarbejde mellem daginstitutionerne, skolerne, socialområdet, kultur- og fritidsområdet og beskæftigelsesområdet.

… vi satte loft over hvor mange sager hver sagsbehandler som arbejder med de tunge børnesager må have.

… vi tilknyttede faste socialrådgivere på vore institutioner og skoler.

… vi etablerede en erstatning for Døgnhus Viborg, som Regionen lukker.

… vi sanerede i hele regel- og dokumentationsjunglen, så vi fik frigjort tid til bedre service.