Travel Agency

Climb that mountain
kontaktforside

travel gallery

photo 1
photo 2
photo 3

 

Mine holdninger og synspunkter.

Vore skoler

Radikale Venstre mener, der skal være god sammenhæng mellem børnehaver, SFO, skole og fritidsinstitutioner. Denne sammenhæng skal sikre et fagligt fællesskab mellem lærere og pædagoger til gavn for børnene, som tilbringer mange timer dagligt i skoler og institutioner.

Sammenhængen vil også medvirke til at øge rummeligheden.

Inden for børn- og ungeområdet skal forskningen i højere grad inddrages. Megen forskning bliver ikke udnyttet. Hvorfor opfinde "den dybe tallerken", når den er opfundet.

Forskere bør inddrages, når der iværksættes udviklingsprojekter i folkeskolen.

Undervisningsmiljøet skal hele tiden udvikles gennem inddragelse af eleverne. Det er vigtigt, at alle folkeskolens interessenter bliver inddraget i at skabe et godt undervisningsmiljø.

Børn og unge som trives dårligt i skolen lærer mindre.

Ro omkring skolens økonomi er vigtig. Skolerne skal kunne planlægge ud fra et fastlagt niveau.

Det nuværende niveau for tildeling af timer til undervisningen følger de vejledende planer.

Dette niveau bør som minimum fastholdes.

Der er behov for "mange hænder" i indskolingsårene. Det skaber tryghed hos børnene, at der er flere voksne omkring dem. Igangsatte forsøg med undervisningsassistenter bør udvikles og gøres permanente.

Skolebestyrelsesvalget nærmer sig. Interessen for at blive medlem af skolebestyrelsen er meget beskeden. Det er afgørende vigtigt at skolebestyrelserne er "bemandet" med engagerede forældre.

Der bør arbejdes for, at gøre skolebestyrelsesarbejdet mere attraktivt. Skolebestyrelserne har jvf. lovgivningen stor indflydelse på skolens udvikling.

 

Tænk hvis …

… vi satsede langt mere på to-lærer princippet i de mindste klasser

… vi sikrede, at lærerne altid var helt i front med efter- og videreuddannelse

… vi sikrede, at Viborg Kommunes unge var Danmarks bedst rustede på ungdomsuddannelserne

… vi satsede på tillid frem for kontrol.